Indianerbanen på Ditlevsdal Bison Farm

Indianerbanen ligger i vores lille skov bag ved gårdbutikken. Den er bygget op omkring Ditlevsdals egen naturlige kilde. Her er rig mulighed for at slå sig løs i det grønne med klatring, balancegang, hop, kravl og meget andet.

Indianerbanen er tilgængelig i butikkens åbningstid, samt i forbindelse med afholdelse af arrangement her på Ditlevsdal. I sommersæsonen uge 28-32 er banen selvfølgelig også tilgængelig.

Vi gør opmærksom på, at færdsel på banen er under eget ansvar, idet banen ikke er godkendt af en myndighed. Vi holder selvfølgelig øje med banen, men skulle du opservere fejl og mangler, bedes du kontakte os, så vi kan få disse udbedret.