Hegning til bison-okser

Ditlevsdal Bison Farm har mange års erfaring indenfor opsætning af forsvarligt bison-hegn, og vi hjælper gerne med både rådgivning og indkøb af materiale til fordelagtige priser.

Der findes ikke specifikke lovkrav til indhegningen af bisonokser – de skal blot være forsvarligt indhegnet! Her på Ditlevsdal har vi opsat dyrehegn med en indvendig stødtråd. Hegnet er sat med en højde på ca. 160-170 cm.

Derudover er vi specielt opmærksomme på, at der ikke er skarpe hjørner i folden; dette for at undgå, at et ét af dyrene under kamp – måske tyrenes kamp om køerne – bliver presset op i hjørnet uden flugtmulighed

Låger og ind-/udgange i en bisonfold er af stor betydning: De skal kunne tåle, når de store tyre skubber til dem. De skal være til at lukke hurtigt og specielt i fangfolden, er det af betydning, at de kan smækkes i og låse “automatisk” fra begge sider.

Opbygningen af selve fangfolden er noget anderledes, og her stilles helt andre krav til funktionalitet og holdbarhed. Igen afhængigt af, hvor mange dyr man har eller hvor meget de skal håndteres. Men en fangfold er under alle omstændigheder en nødvendighed for at kunne passe sine dyr korrekt.

Vi hjælper selvfølgelig med råd og vejledning samt evt. tegning af din fangfold, ligesom vi kan hjælpe med indkøb af fangboks specifikt til bisonokser.