Bison-kødet

Bisonkødet er en delikatesse: i nudansk ordbog beskrevet som “en vare, der smager godt, som ofte er dyr og som kan være sjælden”.

Vi synes nu ikke kødet er specielt dyrt i forhold til, hvad du får, men det er selvfølgelig dyrere end det kød, du typisk køber i supermarkedet.

Til gengæld får du magert, proteinrigt kød fra dyr opdrættet i Danmark og med dyrevelfærd vægtet meget højt; dyr der har gået hele deres liv på åbne marker i socialt samspil med deres egne artsfæller; dyr der slagtes på folden og ikke stresses med transport til slagtehuset. Produkterne fra bisonokserne på Ditlevsdal er nu også anbefalet af Dyrenes Beskyttelse!

Har du brug for det, får du individuel vejledning til tilberedning af bisonkødet eller vi kan bidrage med idéer til tilbehør. Ofte har vi også mulighed for at hente én af vore kokke, hvis der skulle blive brug for det.

Bison kødet er i USA kendt under udtrykket – The Other Red Meat. Selvfølgelig fordi det ligner lidt det oksekød, vi allesammen kender i forvejen; the Other Red Meat kan så være alternativet, når det skal være noget særligt eller når en særlig lejlighed byder sig.

Bisonkød er generelt mere rødt end almindeligt oksekød – skyldes det højere indhold af jern. SMAGEN vil selvfølgelig være meget subjektiv afhængig af dit udgangspunkt, men vi hører ofte kødet beskrevet som en mellemting mellem okse og vildt. En fin og delikat smag, god saftighed og mørhed.

 

 

 

Forskning

Dr. M. Marchello fra North Dakota State University har lavet en del forskning omkring bisonkødet. Hans (amerikanske) forskning har vist at bisonkød har en høj ernæringsmæssig værdi, når man kigger på indholdet af protein, fedt, mineraler og fedtsyrer i forhold til indholdet af kalorier. Sammenligninger med andre kødtyper viser, at bisonkød har en større koncentration af jern og nogle af de essentielle fedtsyrer.

Se forskningsresultater her

Readers Digest Magasine har endda listet bison som én af de fire fødevarer, kvinder burde spise på grund af det høje jernindhold.

Bisonkødet har i USA ernæringsmæssig således stor appel  til ældre, diabetikere, kvinder og fitness-udøvere.

En amerikansk bisonavler har sagt “Buffalo is a dense meat that tends to satisfy more while eating less”

Vi har nu i samarbejde med DMRI (Danish Meat Research Institut) lavet et forskingsprojekt omkring bisonkødet, som er det første i Danmark. Vi var interesseret i at finde ud af hvad bison kødet smager af, hvor meget fedt, protein, jern og energi indhold der er i bisonkødet.

Vi afholdt en smagsundersøgelse der tydeligt viste at Bison kødet ligger i en suveræn klasse både på mørhed, saftighed og at det skiller sig ud fra alm. oksekød som vi kender det.

Nedenfor ses en graf der viser resultatet fra undersøgelsen tryk blot på smagsundersøgelse resultat:

Smagsundersøgelse resultat

Resultatet af fedt, jern, protein og energi- indholdet i bisonkødet findes her:

Forskningsresultat, DMRI

Resultatet viser ligesom de amerikanske resultater at bisonkødet har et meget lavt indhold af fedt og mættet-fedt i forhold til alm. oksekød, faktisk halvt så meget. Samtidig er protein og energi indholdet lavt. Jern-indholdet kunne ikke måles så vi er i gang med at sende prøver til et andet institut som kan måle jernindholdet.