Bison kød

For prærieindianerne var bisonokserne intet mindre end selve deres eksistensgrundlag. Når en bisonokse blev slagtet, lod indianerne intet gå til spilde.

Kødet blev tilberedt på forskellig vis – på spyd, kogt med vilde planter, tørret etc. Skindet blev brugt til f.eks. tipier og tøj. Knogler brugt til redskaber, pynt og våben.

For os danskere er bisonkødet en delikatesse, vi kan nyde i godt selskab. Hvis du ikke vidste, hvad du spiste, ville du nok mene, at det var det bedste oksekød, du nogensinde havde smagt! Kødet er særdeles velsmagende med en raffineret og delikat kødsmag, som nærmest kan beskrives som en mellemting mellem kalve- og hjortekød (rådyr og dådyr). Bison-kødet har korte fibre, hvilket betyder, at det er mere mørt i stort set alle udskæringer.

I USA foregår der til stadighed forskning af bisonkødets fortræffeligheder. Folk som ikke tåler rødt kød, kan ofte spise bisonkød uden problemer; ligeledes har man i USA anbefalet bisonkødet til hjertepatienter samt diabetikere. På Ditlevsdal holder vi os ajour med den nyeste forskning – en forskning, som Dr. Marchello, North Dakota State University, står i spidsen for.

Dr. Marchello’s study

Fedtindholdet i bisonkødet er lavt – ”Jamen smagen er jo i fedtet”, hører vi tit, men dette gælder jo også kalorierne, kolesterol og mættet fedt!

Både fedt og kolesterol er nødvendigt for kroppen. Det bliver kun skadeligt, når man får for meget. Bisonkødet appellerer til alle, for bisonkødet er sundt med sit lave indhold af fedt og kolesterol.

Indholdet af protein er højt, og det er proteinerne, der giver os energi. Jo ældre man bliver, jo mere svigter man at spise proteiner nok. Du får dækket dit proteinbehov ved mindre mængder kød, når du spiser bisonkød.

Bisonkødet er generelt mere rødt end andet oksekød; dette skyldes et øget jernindhold. Readers’ Digest Magazine har endda anbefalet bisonkød som en af de 5 typer mad, kvinder burde spise – netop pga. det høje jernindhold.