Adfærd og håndtering - ditlevsdal.dk

Bisonoksen

Temperament

Bisonoksens temperament kan ikke sammenlignes med almindeligt kvæg, da de naturligvis er vilde dyr. De ser som udgangspunkt fredelige ud, men man skal ikke lade sig narre – de tonstunge dyr er hurtige og adrætte!

Det betyder også, at vi aldrig færdes til fods i foldene og altid sikre os, at vi kan komme i sikkerhed under håndtering.

Bisonoksen er ligeledes et flokdyr, og bevæger sig derfor oftest i samlet flok.

Bisonoksen får typisk 1 kalv per år. Den kælver oftest i foråret og lader kalven die til fravænning ved 6-7 måneders alderen. De vandrer meget og løber ofte gerne legesyge rundt. En bisonokse kan løbe op til 60km i timen!

Bisonoksen er et prægtigt dyr med deres adfærd, deres flokmentalitet og de formår at knytte stærke bånd til hinanden. De er legesyge og ser super sjove ud når de er glade. Bisonoksen anses som et avlsdyr, men adskiller sig på mange måder fra andet avlskvæg – avlen foregår her på dyrenes præmisser. De har deres helt egen naturlige dagsorden og påvirkes således ikke af mennesket. De er vilde dyr og deres liv foregår på deres præmisser – ikke bisonavlerens. Det er en stor glæde at se, når dyrene trives i det frie fangenskab.

Udseende

En fuldvoksen bisonokse vejer 700-1300 kg og måler 1,6 – 1,9 meter over skulderpuklen. Den er kendt for sin massive skulderpukkel, brede pande samt kraftige bringeparti med en noget smallere bagpart. Pelsen er usædvanlig tæt, hvilket betyder at bisonoksen klarer sig i næsten al slags vejr. Om sommeren er bisonoksen dog næsten ”nøgen”, idet den taber al pelsen i fældningsperioden.

Håndtering af bisonoksen

Kalvene tages fra deres mødre når de er ca. 6 . 9 mdr. gamle. Når bisonokserne skilles fra deres mødre, sorteres de i tyre- og kviekalve. Ungdyrene får deres egen flok, såfremt de ikke sælges til avl. Det er typisk kviekalvene der sælges til avl, hvor godt 90 % af tyrekalvene får lov til at gå på græs til de når en slagtemoden alder på ca. 2-3 år.

Den store fangefold er et vigtigt værktøj i forbindelse med sortering, øremærkning og dyrlægetjek, da bisonoksen ikke kan tilnærmes til fods. Øremærkningen foregår således i samme forbindelse med afvænning fra moren, da det er for risikofyldt når de er nyfødte. Bisonoksen er et meget beskyttende dyr, og det vil være med livet som indsats at nærme sig en nyfødt bisonkalv. Desuden undgås et større stress for dyrene, da vi kun håndterer dem én gang.

Bisonokserne tjekkes dagligt

Bison-avleren tjekker dagligt sine bisonokser. Min. 1 gang om dagen bliver alle flokke tjekket igennem – dog både morgen og aften i kælvnings perioden, da der af naturlige årsager kan fremkomme fødsels problemer, som kræver en hjælpende hånd.

Der tjekkes om pelsen ser fin ud, om der vises tegn på ernærings problemer og om de ser glade og friske ud. Er bisonoksen trukket for sig selv, antages dette som et advarseltegn. Bisonoksen trækker sig fra flokken hvis de er dårlige – med undtagelse af de store tyre, som generelt strejfer for sig selv. Dog er de meget selskabsøgende i parringsæsonen.