Avl af bisonokser

Ditlevsdal Bison Farm har over 25 års erfaring indenfor bison-avl og der er født ca. 1200 kalve på stedet, hvoraf ca. 700 er eksporteret til forskellige bisonfarme i europa.

Det er vigtigt for bison-avlen, at der avles forskellige blodlinjer, så indavl undgås. På Ditlevsdal er der i dag seks forskellige blodlinier. De går adskilt i fire hovedflokke samt i mindre flokke, således der løbende kan krydses forskellige blodlinjer. Bison-okserne grupperes i familie-flokke og identificeres via deres øremærkning.

Håndtering af bison-oksen

Kalvene tages fra deres mødre når de er ca. 6 . 9 mdr. gamle. Når bisonokserne skilles fra deres mødre, sorteres de i tyre- og kviekalve. Ungdyrene får deres egen flok, såfremt de ikke sælges til avl. Det er typisk kviekalvene der sælges til avl, hvor godt 90 % af tyrekalvene får lov til at gå på græs til de når en slagtemoden alder på ca. 2-3 år.

Den store fangefold er et vigtigt værktøj i forbindelse med sortering, øremærkning og dyrlægetjek, da bisonoksen ikke kan tilnærmes til fods. Øremærkningen foregår således i samme forbindelse med afvænning fra moren, da det er for risikofyldt når de er nyfødte. Bisonoksen er et meget beskyttende dyr, og det vil være med livet som indsats at nærme sig en nyfødt bisonkalv. Desuden undgås et større stress for dyrene, da vi kun håndterer dem én gang.

Bisonokserne tjekkes dagligt

Bison-avleren tjekker dagligt sine bisonokser. Min. 1 gang om dagen bliver alle flokke tjekket igennem – dog både morgen og aften i kælvnings perioden, da der af naturlige årsager kan fremkomme fødsels problemer, som kræver en hjælpende hånd.

Der tjekkes om pelsen ser fin ud, om der vises tegn på ernærings problemer og om de ser glade og friske ud. Er bisonoksen trukket for sig selv, antages dette som et advarseltegn. Bisonoksen trækker sig fra flokken hvis de er dårlige – med undtagelse af de store tyre, som generelt strejfer for sig selv. Dog er de meget selskabsøgende i parringsæsonen.

Hvordan er det at være bison-avler?

Bisonoksen er et prægtigt dyr med deres adfærd, deres flokmentalitet og de formår at knytte stærke bånd til hinanden. De er legesyge og ser super sjove ud når de er glade. Bisonoksen anses som et avlsdyr, men adskiller sig på mange måder fra andet avlskvæg – avlen foregår her på dyrenes præmisser. De har deres helt egen naturlige dagsorden og påvirkes således ikke af mennesket. De er vilde dyr og deres liv foregår på deres præmisser – ikke bisonavlerens. Det er en stor glæde at se, når dyrene trives i det frie fangenskab.