En Uforudsigelig Torsdag med Anders Lund Madsen - ditlevsdal.dk

En Uforudsigelig Torsdag med Anders Lund Madsen

Torsdag d 7. marts 2019 gæster Anders Lund Madsen Ditlevsdal Bisonfarm.

 

Du har muligheden for at komme med til en inspirerende, men uforudsigelig aften, som starter med forloren hare af bison og efterfølgende foredrag med Anders Lund Madsen.

Anders Lund Madsen er uddannet journalist, og du kender ham sikkert fra TV og radio.

Anders er dybest set det mest moderne menneske her i landet, fordi Anders mere end nogen anden herhjemme har forstået, at fremtiden – og nutiden er fremtiden – tilhører dem, der kan omstille sig og lære nyt uden at gå i panik. Og det kan han.

 

Aftenens program:

15.00 – 18.00      Gårdbutikken er åben

17.00 – 17.45      Guidet Tur kan tilkøbes, 60 kr.

18.00 – 19.45     Spisning – Forloren hare af bison med dessert

20.00 – 22.00     Foredrag – Anders Lund Madsen

 

Prisen for denne aften er 475 kr. 

Billetten inkluderer forloren hare af bison med garniture, dessert samt foredrag. Vær opmærksom på at drikkevarer IKKE er med i billetprisen.

 

Køb din billet uden billetgebyr i Ditlevsdals Gårdbutik, se åbningstiderne herunder:

Torsdag:        15.00 – 18.00

Fredag:          15.00 – 18.00

Lørdag:         10.00 – 12.00

 

Har du ikke mulighed for at komme forbi Ditlevsdal og købe din billet, så kan du købe den via billetto.dk, hvor der kommer et billetgebyr oveni. Er man to eller flere, som ønsker at sidde sammen, er det en fordel at én i selskabet køber billetterne, så vi nemmere kan få et overblik over, hvordan vi skal dække op til jer.

Husk at købe din billet i god tid, da der er et begrænset antal billetter til rådighed.

 

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at skrive en mail på restaurant@ditlevsdal.dk eller ringe på tlf: +45 64 80 12 27.