Produkter

 

Bisonkød

Diverse udskæringer af bisonkød. Vi har frisk fersk kød stort set hele året. Enkelte uger kan vi undlade slagtning, men her har vi altid et frostlager.

 

Gavekurve

Vi laver gerne spændende gavekurve fyldt med velsmagende indhold – bland forskellige udskæringer, pålæg, special øl, kaffe, nødder m. chokolade og vin, alt afhængigt af budget.

Gavekurve laves på bestilling, men også gerne ved fremmøde i butikken.

 

Gavekort

Vi udsteder gerne gavekort til Ditlevsdal Bison farm.
Et gavekort hertil er gyldigt til alle Ditlevsdals funktioner, både gårdbutik, guidede ture, overnatning samt restauranten og kan laves på netop det ønskede beløb.

 

Bisonskind

Størrelsen på et bisonskind varierer, men typisk vil et skind være ca. 2,5 meter langt og 2 meter bredt.

Prisen på et skind afhænger af størrelse og kvalitet. Kvalitet måles på bl.a. pelsglans, huller, garvning  etc.

Bison-skindet koster fra kr. 6.000-11.000,- alt efter størrelse og stand.

Antallet af skind varierer. Skindene er tunge og fylder meget, så det kan være en god idé at ringe i forvejen, såfremt du vil have fremvist aktuelle udbud; men vi har som regel altid et par hængende fremme, hvis du blot kommer forbi.

 

Bisonkranie

Bison-kranierne stammer fra en ung tyr på ca. 2,5 år som vejede ca. 600kg inden den blev skudt på marken. I hvert kranie ses ligeledes skudhullet midt i panden.

Pris: kr. 2.200,-

 

Frejdahl øl.

Et udvalg af Frejdahls special øl, enten til at nyde hjemme med en god bison steak, til en gavekurv eller til at nyde kold på vores terasse ved gårdbutikken.

 

Souvenirs

Vi har souvenirs i form af  bisonbamser, drømmefangere, krus, bisonknogler og mange andre hyggelige ting.

 

Chokolade & Is

I turistsæsonen fører vi et is-sortiment og lidt sødt til ganen.

Vores kokke laver hjemmelavet is til vores isvafler og derudover har vi et udvalg af forskellige nødder med chokolade overtræk fra Nuts N´More, samt hjemmebagte kager fra vores køkken.

Kaffe/the kan købes  og nydes indenfor i gårdbutikken, eller udenfor på den overdækkede terrasse, når vejret er til det.

 

Skærebrætter

Fra firmaet Stuff fører vi et flot udvalg af deres lækre skærebrætter, store som små til meget rimelige priser. God ide som værtinde gave.

 

Bison vin

I gårdbutikken sælger vi vores bison vin, kendt som vores husets vin.

Vinen er med bisonlabel og lavet på californisk Zinfandel drue. En vin der passer perfekt til bisonkød.